Aktive Avlsbesætninger
Oversigt over besætninger der er registreret som Aktive Avlsbesætninger findes på Dansk Kødkvægs hjemmeside
under avl. Samme sted findes regler for, hvilke krav der skal opfyldes. Der er i øjeblikket 11 besætninger med Skotsk Højlandskvæg, som opfylder kravene for at kunne kalde sig aktiv avlsbesætning.
Den første forudsætning for at besætningen kan godkendes som Aktiv Avlsbesætning er at den er registreret som avlsbesætning tidligere kaldet vejekontrol. Det er altså ikke tilstrækkeligt at være registreret som Dyreomsætning. Min erfaring er, at mange ikke er bevidst om hvilken status deres besætning har. Det lokale RYK-kontor kan oplyse din registreringsform og eventuelt ændre den.
En af de kontante fordele ved at være godkendt Aktiv Avlsbesætning er, at der race- og kvægavlsforening giver op til 1.000 kr. mere i tilskud til individafprøvning af kalve.
Desuden vil der blive sat mere fokus på markedsføringen af Aktive Avlsbesætninger i fremtiden. Beregningerne og offentliggørelsen af de godkendte besætninger vil fremover ske fire gange om året.


