|
Senest opdateret
2010-06-20 |
Forældreskabsbestemmelse
For at en kalv kan fødes med en kendt far på stamtavlen skal indberetning af løbning/løbeperiode være indberettet inden kælvning. Anbefalingen er, at man indberetter straks efter løbningen eller start af løbeperioden. Går tyren ved køerne hele året indberetter man løbning start dagen efter kælvning og løbning slut dagen før kælvning. Reglen vedrørende insemineringer er, at de skal indberettes inden 6 uger efter, at de har fundet sted.
Skulle det efter kalvens fødsel vise sig, at der er problemer med afstamningen, giver reglerne mulighed for at rette oplysninger inden kalven bliver 6 måneder gammel. Efter kalvens 6 måneders fødselsdag, kan rettelse af afstamning kun ske efter forældreskabsbestemmelse (DNA-test). Forældreskabsbestemmelse eller DNA test som vi også kalder det betyder at dyrets forældreskab er bestemt ved en blodprøve af far, mor og kalven selv.
En forældreskabsbestemmelse koster 450 kr. + udgifter til at få udtaget blodprøven af dyrlægen. Du kan ringe til Dna-laboratoriet Genoskan på tlf. 89 99 25 10 og bestille glas til en forældreskabsbestemmelse eller du kan bestille glas til forældreskabsbestemmelse på dit lokale RYK-kontor. Så kan du have glassene liggende indtil det tidspunkt, hvor du alligevel skal have dyrlægen ud i besætningen. Man kan også give glasset til slagteren sammen med tyren inden han er helt væk.
Er tyren eller koen slagtet og ønsker du at få verificeret afstamningen, er der stadig muligheder. Man kan i dag få lavet forældreskabsbestemmelse på næsten alt fra kød i fryseren til hud, hår, horn og kranier selvom det ikke er normal praksis.
Forældreskabsbestemmelse af kvæg har været brugt i mange år i Danmark, mens det først nu, er ved at blive indført i lande som f.eks. Skotland. Nogle vil måske mene, at det er noget pjat at teste, hvem der er far og mor til en kalv ved at tage blodprøver af både, far, mor og kalv. Fakta er desværre bare, at der bliver ved med at dukke overraskelser op, når vi tager blodprøver af gamle dyr, vi troede vi kendte afstamningen på. Dyr der er blevet både forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Ind imellem er der derfor rigtig mange dyr, der mister afstamningen på deres stamtavle, når en test afslører, at der er rod i forældreskabet længere bagud i stamtavlen.
Som reglerne er i dag, skal en avlstyr være forældreskabsbestemt med blodprøver af både far og mor for at kunne få sit lille S (stambogsført) på stamtavlen, mens et hundyr efter en DNA-prøvet tyr automatisk fødes med et S på stamtavlen. Bliver man derfor ved med at udvælge hundyr efter stambogsførte, men ikke DNA-prøvede køer, kan man risikere at få fjernet stambogsføringen mange led tilbage på stamtavlen, hvis det senere viser sig, at stamfaderen på hundyrslinien ikke er stamfar. Desværre er det ikke sådan, at fordi et dyr en gang er optaget i den danske stambog, så vil det altid være registreret med den pågældende afstamning. Kommer der beviser, der kan afkræfte et forældreskab, så bliver alle tidligere registreringer slettet.
Desværre findes der talrige eksempler på, at forældreskabet ikke stemmer overens med det der står på stamtavlen. Og det gælder både for far og mor. Nogle gange bytter køerne kalve, hvis der bliver født flere samme dag og indimellem tager foldtyren sig en fridag og lader en ung tyrekalv få sig en oplevelse. |
I Danmark kan man ikke få en dansk født tyr registreret som avlstyr uden DNA test, men hvis man importerer fra andre EU lande, så kan det godt lade sig gøre. Det skyldes, at man i de andre EU lande næsten ikke bruger DNA test, og at tyrene optages i de respektive landes stambog uden DNA test. Er en tyr optaget i f.eks. den skotske stambog, skal vi i Danmark optage den i vores stambog ifølge gældende EU regler til trods for, at den ikke lever op til danske krav. Køber du avlsdyr i udlandet, så sørg derfor for altid at bede om en DNA test af forældredyrene, så du ikke på et senere tidspunkt løber ind i problemer. Køber du dyr i Danmark efter udenlandske forældredyr, så vær også kritisk og spørg til, om der er lavet forældreskabsbestemmelse. Lad dig ikke imponere af, at et dyr har mange udenlandske navne på stamtavlen, men forhold dig omvendt kritisk til den lavere sikkerhed på afstamningen på importerede dyr. Ikke mindst hvis du betaler en høj pris for dyret, netop fordi afstamningen er fin. Vil du være sikker kan du altid ringe til Ann Sørensen på tlf. 87 40 52 65, så kan hun slå op på skærmen og fortælle dig, hvad status er.
Er du aktiv avler eller går du bare op i afstamningen på dine dyr, er der derfor al mulig grund til at forholde sig kritisk til, hvad der står på stamtavlen og få testet forældreskabet på dine dyr, hvis du bare er det mindste i tvivl, inden du sælger avlsdyr. Vil du undgå at utilfredse kunder vender tilbage til dig, måske efter mange år, så få også lavet en forældreskabsbestemmelse på alle dine avlskøer uanset at dette ikke er et krav. Husk det hjælper ikke at sælge et dyr billigt, fordi du er lidt usikker på afstamningen og køber bare skal producere kød. Efter 5 år vil købe ikke have køer mere og sælger koen videre og han sælger den måske til en avlsbesætning. Desværre bærer koen stadig dit foldnavn og nu finder den nye ejer ud af, at han har givet mange penge for en ko, som ikke er mere værd end slagteprisen.
|
