|
Dyrskuenyt
Dyrskueresultater
Vandrepokaler
Dyrskuepåklædning
Træning til dyrskue
Klargøring af dyr
Fremvisning af dyr
Mønstringsregler
Regler for ærespræmier
Dommere
Pointsystemet
Senest opdateret
2011-02-10 |
Fremvisning af dyr
Fremvisning af dyr i ringen, eller mønstring, som det kaldes er en del af konkurrencen. Jo flottere du er i stand til at præsentere dit dyr desto større vinderchancer har du. Det kan derfor godt betale sig at forberede præsentationen.
Når man trækker rundt i ringen, går man med uret rundt i kanten af ringen. Du går på ydersiden af dyret, hvilket ofte gør det til lidt af en udfordring, når du kommer til udgangen. Her vil mange dyr gerne forlade ringen, så det er her, du skal være forberedt på at gribe ind, hvis dyret begynder at trække ud ad.
Går du med en ko med kalv skal kalven gå på koens højre side, så dommeren kan se både ko og kalv. Når du træner til skuet skal du huske at træne på den rigtige side, da der er utroligt meget vane i det for ko og kalv. Med mindre du er meget øvet trækker er den en god idé at være 2 om at trække ko og kalv idet tilfælde, at de vil i hver deres retning.
Dyrene fremvises som regel i katalognummer orden arrangeret efter alder. Det betyder, at du skal sørge for at have dit katalognummer i kasketten og evt. på dyrets flanke, hvis sådan et er blevet udleveret, så dommeren og tilskuerne kan se hvem, der er hvem og så du selv kan finde din plads i rækken.
Når du går rundt i ringen skal du sørge for at dit dyr følger rækken samt dommerens anvisninger. Derfor skal du hele tiden holde øje med dommeren. De fleste dommere liner dyrene op inde på midten for at tage et nærmere kig på dyrene inden de bestemmer sig for vinderrækkefølgen, mens andre, især de skotske dommere, stopper dyret ude i rækken. De skotske dommere ønsker som regel at se dyrets gang hen imod dem, så de kan se bevægelsen både fra siden, for- og bagfra.
Dyret præsenterer sig bedst, hvis det har hovedet oppe. Det er langt fra alle dyr, der gør dette naturligt, så her må du hjælpe med at holde lidt op i træksnoren.
Hvis dyret foran dig ikke vil gå frem må du gerne hjælpe til med et lille klap bagi, det hjælper både staklen foran, der ikke kan få sit dyr til at gå og det giver dig og dit dyr en mere jævn bevægelse. Nogle dyr vil ikke gå forrest og i sådanne tilfælde kan man godt hjælpe med at gå foran, hvis man selv har et mere villigt dyr. Er du selv kommet af sted med en af dem, der helst ikke vil frem, så hjælper det som regel at holde sig tæt bag ved dyret foran, så det fungerer som lokomotiv. I mønstringskonkurrencer tæller det positivt, hvis dommeren ser at du hjælper en trækker i problemer. Man kan endog se at nogle trækkere ligefrem spekulerer i at vente med at hjælpe til dommeren ser på dem! Det kræver dog større overblik end de fleste mestrer for at få det til at se naturligt ud. |
Tyre skal have snor både i næseringen og i grimen, som bør være forsynet med kæde under hagen.
Når dommeren beder om, at du rangerer op inde på midten, så vær opmærksom på at det skal være på en lige linie med hovedet i samme retning. Kig på dine sidekammerater og gør som dem. Står alle de andre trækkere foran deres dyr, så gør du det også. I en mønstringskonkurrence skifter man dog, så man hele tiden har hovedet rettet mod dommeren og er klar til at modtage nye ordrer.
Når dommeren beder om, at dyret skal stå, så skal det helst stå lige med alle 4 ben. Man kan med fordel forberede dyret på at det snart skal stoppe, så er der større chance for at det naturligt stiller sig lige på benene. Den letteste måde at forberede dyret på, at det snart skal stoppe, er ved at stoppe det langsomt, så de sidste skridt bliver lidt kortere. Hvis det alligevel ikke stiller sig lige på benene, kan man rette på benene enten ved at træde foran på klovene på det ben man gerne vil have tilbage eller ved hjælp af en showstick. Med showsticken trykker man forsigtigt på kronranden over klovene, hvis dyret skal træde tilbage eller trækker bag koden, hvis dyret skal træde frem. Start altid med det ben, der står mest forkert. Man skal kun bruge en showstick, hvis dyret er trænet i brugen hjemmefra og den er bedst til ældre tunge dyr, mens den sjældent er et hit til 1 års kvier.
De fleste dyr bliver en smule nervøse, fordi det er meget fremmed for dem at befinde sig i ringen og det kan derfor være svært for dem at blive stående stille i længere tid. Her kan det have en meget beroligende effekt, hvis du har en strigle i lommen, som du lige kan stryge dyret let på halsen eller på skulderen med. Du kan også bruge en showstick til at klø dem under maven.
Når dommeren om at i stiller op på en række, så gør det så tæt som muligt, så dommeren bedst muligt kan sammenligne dyrene, men stå aldrig for tæt på sidekammeraterne. Afstanden afhænger af dyrene og dine evner til at styre dem. Skotske Højlændere har på grund af deres lange horn et naturligt større behov for afstand, end racer uden horn. Som regel står der et fremmed dyr af nogenlunde samme størrelse og alder, hvorfor det er helt naturligt for dyrene lige at afprøve rangordenen. Vær især opmærksom på køer med kalve. Køerne bliver ofte utrygge, hvis ikke kalvene er tæt ved dem. Kalvene tager ofte afstanden mere afslappet end koen og du bør derfor sørge for at skubbe kalven hen til koen, hvis den viger fra sin mors side.
Det er ofte fristende at konversere lidt med sidemanden eller med publikum, men det hører sig ikke til under præsentationen og vil i en mønstringskonkurrence give dig et minuspoint, hvis dommeren opdager det. Meget tumult kan blive undgået, hvis du prøver at koncentrere dig 100 % om dit dyr. Og der er som regel god tid til at snakke bagefter!
|
