|
Gode råd ved køb af Højlændere
Har du besluttet dig for at købe Skotske Højlændere, men er ny avler og ved ikke lige, hvad du skal se efter, så læs her. Det er med Højlændere som med biler - de findes i mange farver, i forskellige kvaliteter, nye og brugte og til forskellige priser.
Det der adskiller dyrene er:
Stamtavlen
Racerenhed
S-indeks (varedeklaration, som siger noget om kvaliteten)
Farve
Temperament
Hvor vant de er til mennesker
Yver og patter (kan kalven klare det selv)
Sundhed
Cropører
De fleste nye avlere mener ikke, at de har behov for "fine dyr med stamtavler", men selv om du bare vil have et par dyr for fornøjelsens skyld til at afgræsse lidt jord i forbindelse med din gård, så er der mange gode grunde til at købe dyr med stamtavle. Vil du f.eks. afsætte dit kød under varemærket "Højlænderkød", så skal du kunne dokumentere at dine dyr er minimum 75 % racerene og det lader sig kun gøre med en stamtavle. Har du dyr med stamtavle har du også bedre mulighed for at afsætte dyr til levebrug og endelig så vokser interessen for mange, når de først har fået dyrene og så er det jo ærgerligt, hvis stambesætningen ikke længere er god nok. Endelig og aller vigtigst opnår du en meget større sikkerhed for, hvad det er du køber, når du køber dyr med stamtavle end, når du køber dyr uden. Ville du f.eks. give 250.000 kr. for en bil, hvis det eneste sælger kunne oplyse om bilen var, at den var rød? Nej vel. Med en stamtavle har du f.eks. mulighed for at finde oplysninger om, hvor god koen genetisk set er til at føde kalve. Det fremgår af hendes fødselsindeks, som er baseret dels på hendes egne præstationer, men også hendes nærmeste families præstationer.
Ikke alle Skotske Højlændere er 100 % racerene. For at en tyr betragtes som raceren, skal den være minimum 93,25 % HLC (Highland Cattle) og en ko minimum 87,50 % HLC. Du bør derfor vælge køer, der er minimum 93,25 eller en tyr der er 100 % for at dit tyreafkom også bliver racerent.
På dyrenes stamtavle står der et S-indeks (samlet indeks for dyrets kvalitet) og i parentes står der et tal for den sikkerhed, som indekset er bestemt med. Derudover er der en række delindekser. Såfremt du køber dyr med S-indekser over 100, køber du dyr, der kvalitetsmæssigt ligger fra gennemsnittet og op efter. Det er dog også vigtigt, at sikkerheden er høj dvs. helst 20 eller derover. Mange Højlændere har desværre lave sikkerheder og nogle dyr har slet ikke indekser, fordi der er for få informationer om dyret til at bestemme et indeks. I sådanne tilfælde må du se på forældredyrenes indekser. Kalvene får som udgangspunkt et snit af forældrenes indekser. S-indekset fortæller noget om dyrets evne til at føde levendefødte kalve, som er livskraftige og vokser godt, noget om dyrets slagtekvalitet og om dyrets eksteriør.
Farven er en smagssag og her kan du vælge med følelserne uden at gå galt i byen. Farverne er arvelige og er du faldet for de røde dyr er det derfor klogt at anskaffe en rød tyr. Synes du det er sjovt at få kalve i alle slags farver, så kan en dunfarvet eller brindle tyr være nøglen.
Højlændere er generelt rolige dyr, men nogle er mere rolige end andre. Vær derfor opmærksom på dyrenes temperament. Er dyret meget sky eller nervøst anlagt, er det ikke et oplagt begynderdyr. Nogle dyr er meget dominerende overfor andre. Sådanne dyr er heller ikke ønskværdige i en nysammensat flok, hvor der uundværligt vil blive lidt magtkampe.
Er du ny som kvægavler er det en god idé at starte med et par dyr, som har været håndteret. Køb gerne dyr, som har været på dyrskue, så har du garanti for, at de har prøvet lidt af hvert. Den lille smule som du skal betale ekstra for et dyr, som er tamt er så lidt, at du aldrig senere vil fortryde det. Der kommer en dag, hvor du skal lusebehandle, øremærke kalve, have dyrlæge eller andet, hvor du bliver nødt til at fange dyrene ind og den dag vil du takke dig selv for at have købt tamme dyr. Selv tamme dyr kan være en udfordring første gang de skal indfanges, når man er ny i faget.
Der er 15-20 "Aktive Avlere" i Danmark. Disse avlere gør en aktiv indsats for at forbedre avlen ved bl.a. at vælge gode avlstyre og veje deres kalve. Dyr fra disse besætninger er som regel gode dyr og mange gange også dyr, som har været håndteret. Det er endvidere avlere, som er interesseret i avlen og som gerne hjælper dig med råd og vejledning i en opstartsfase. Det er i en aktiv avlers interesse at sælge dyr, som vil få succes i din besætning, da det ellers vil påvirke hans egen besætnings S-indekser negativt. Du har derfor umiddelbart større garanti for at gøre et godt køb hos en Aktiv Avler end hos andre avlere.
Noget af det vigtigste, når man køber køer eller kvier er dyrenes yver og patter. Dyrene skal have et velophængt yver med små tynde patter, som en nyfødt kalv let kan gabe over. Hænger yveret langt nede over jorden eller er patterne meget tykke, så vil der let opstå behov for at du skal hjælpe kalven i gang med at patte efter fødslen. Spørg derfor til om der har været problemer i den retning i familien. Problemet er altid størst lige efter kælvning og selv om en ko har et pænt yver, når kalven er 3 måneder, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke har været problemer i forbindelse med kælvningen.
Har du ikke forstand på køer, så er det en god idé at starte med et par kvier. Køber du 1 års dyr har du et par år til at blive fortrolig med dyrene, inden du skal sætte øremærker i deres kalve.
Køb helst dyr fra samme besætning og køb gerne mindst 2 ad gangen, da dyrene trives bedst i selskab med deres "veninder". Vælger du at håndplukke din besætning med køer fra flere forskellige besætninger skal du være opmærksom på, at de ellers hårdføre dyr måske ikke har antistoffer i modermælken til de små kalve mod nogle af de vira, som køer fra andre besætninger har. Det kan give unødige problemer. Endvidere opstår der også flere magtkampe, når dyr fra mange besætninger sættes sammen. Sætter du dyr sammen fra flere besætninger er det ekstra vigtigt, at de har god plads at gå på.
Undersøg altid sundhedsstatus på den besætning du køber dyr fra. Sundhedsstatus skal være niveau 1b ellers starter du ikke selv automatisk på højeste sundhedsniveau og skal have taget en række blodprøver for at kunne omsætte dyr.
Langt de fleste Højlændere er sunde og raske dyr takket være opholdet i den friske luft. En del dyr har dog lus eller skab, som kan ses ved at dyrene klør sig og/eller har skaldede pletter. Skab giver typisk skaldede inderlår. Sådanne dyr er mindre modstandsdygtige overfor sygdomme i forbindelse med en flytning. Problemet kan dog let og bør behandles i forbindelse med flytning. Se om dyret er godt gående. En Højlænder skal kunne bevæge sig let og ubesværet selv i svært tilgængeligt terræn. Nogle dyr har stor klovvækst. Dette er arveligt og er derfor ikke ønskeligt.
Cropører er en arvelig defekt, som viser sig ved hakker i ørerne. Cropører betragtes fra Avlsforeningen side som en skønhedsfejl. For det meste er hakkerne så små, at de ikke kan ses og selv på dyrskuer har mange af de flotte dyr cropører. Andre gange kan hakkerne blive så store at øret næsten mangler. Er der ikke noget øre er det et problem at sætte øremærker i. Da cropører er arveligt bør du ikke vælge en tyr med cropører, hvis du gerne vil producere avlsdyr til levebrug. Vil du producere kød til fryseren er det til gengæld vigtigere om dyret har en god slagtekvalitet og tilvækst, end om der er hakker i ørerne. Gør derfor op med dig selv, hvad målet med dine dyr er inden du kontakter sælger.
Spørg gerne sælger, hvorfor han sælger dyrene. Du skulle jo nødigt komme hjem med de dyr, som en anden allerede har kasseret. Er du i tvivl om et dyrs "historie" kan du kontakte Avlsforeningen. Vi er gerne behjælpelig
med at slå op i databasen og hjælpe dig med gode råd og vejledning. |
