Kåring (Lineær registrering)
Ønsker du dine Højlændere bliver kåret skal du gå ind på Dansk Kødkvægs hjemmeside og trykke på "Tilmeldingsskema til kødkvægskåring".
Der kåres 2 gange om året, 2 uger i foråret og 2 uger i efteråret. Sidste tilmeldingsfrist for tilmelding til kåring er 11. marts. Næste gang der kåres er i uge 13 og 14. Kåringsdommere er Torben Andersen og Jacob Edstrand.
Priser for kåring
Priser på kåring af kødkvæg fra 1. januar 2012:
- Besøgsafgift, Kødkvæg/besætning: 400 kr.
- Bedømmelse kødkvæg, ved hele besætning/stk.: 60 kr.
- Bedømmelse kødkvæg, enkeltdyr/stk.: 95 kr.
Hvilke dyr kåres?
Avlsforeningen anbefaler at alle dyr i besætningerne bedømmes, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op i mod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Hvis foreksempel mange dårlige dyr ikke bedømmes, bliver gennemsnittet for "højt". Det betyder blandt andet, at de virkelig gode dyr har svært ved at få de høje værdier, de fortjener. Ved besætningsbedømmelser forøges sikkerheden på dyrenes eksteriørindekser og dermed på s-indekserne til gavn både for dyrene selv og for racen.
Tyre skal være mindst 12 måneder gamle og køer mindst én måned fra kælvning ved bedømmelsen. Ældre køer kan som minimum kåres sidste gang efter 3. kælvning.
Hvad er en kåring?
Ved lineær kåring laves en beskrivende, ikke vurderende, beskrivelse af et dyr. I de efterfølgende beregninger fremkommer så vurderingen af dyret set i forhold til det eksteriør-ideal racen har beskrevet gennem optimum for de enkelte, beskrevne karakterer, 19 i alt.
Alle egenskaber registreres på en skala fra 1 til 9, hvor 1 og 9 repræsenterer de biologiske yderpunkter, f.eks. smal og bred bov. Du kan se optimum for henholdsvis køer og tyre i skemaet til højre. Der findes et antal afvigekoder for egenskaber, der ikke registreres lineært, f.eks. afvigende hornstilling. Se hvad afvigekoderne står for i vedhæftede pdf-fil.
Registreringerne bruges til at beregne tre eksteriørtal, (som er rent fænotypiske), henholdsvis
- Krop/racepræg,
- Muskelfylde,
- Lemmer.
De tre tal vejes sammen i et samlet tal for helhed.
Alle hundyr, der har kælvet og alle tyre over 1 år kan kåres. Det siger sig selv, at deres forudsætninger f.eks. med hensyn til alder, er forskellige. Derfor tages der i beregningerne følgende korrektioner:
For både køer og tyre korrigeres for foderstand og alder, for køer desuden for afstand fra kælvning og for førstekalvskøer for alder ved kælvning. De eksteriørtal vi får ud er dermed korrigeret, således at vi har en ko, der er i
- 2. kælvning
- 4 måneder fra kælvning
- 28 måneder ved 1. kælvning (kun førstekalvs)
- foderstand 3 (godt middel)
og en tyr
- 24-36 måneder gammel
- foderstand 3
Herved skulle eksteriørtallene indenfor race og køn kunne sammenlignes direkte - i alt fald når vi holder os til teorien. Vil du vide mere om korrektioner kan du læse på Dansk Kvæg hjemmeside
