Køb & Salg Foreningen Racen Links Dyrskuer Avl

Dyrskuenyt Dyrskueresultater Vandrepokaler Dyrskuepåklædning Træning til dyrskue Klargøring af dyr Fremvisning af dyr Mønstringsregler Regler for ærespræmier Dommere Pointsystemet             Senest opdateret 2011-02-10 Træning til dyrskue   Træning med dyrene bør starte senest 3-4 uger før dyrskuet og gerne meget tidligere. Meld aldrig et dyr til dyrskue, som du ikke har prøvet at trække med endnu. Der er nogle dyr, som er meget nemmere end andre og måske er det ikke den flotteste ko, der har de største vinderchancer, hvis hun ikke er til få til at gå pænt i snor og præsentere sine fortrin.   Find et stille sted at lade træningen begynde. De første par skridt kan godt foregå inde på folden i dyrets vante omgivelser, men så snart du kan mærke, at det går fint på folden, så prøv udenfor indhegningen. Når du træner uden for folden kan du bedre være i fred for løse dyr, men du vil også snart opdage, at det er meget sværere at få dyret til at følge med, når det trækkes hen på ukendte steder. På dyrskuepladsen vil alt være ukendt, så det er vigtig, at dyret får prøvet lidt af hvert hjemmefra.   I starten bør du ikke gå ret langt væk. Det er en god idé at stille en spand med mad ca. 100 m væk fra folden. Dyret lærer hurtigt, at der er en belønning og allerede ved 2. træningstur skal du bare se, hvordan tempoet sættes op, når der er et mål at gå efter. Det er også en god idé at have striglen med. Den kan have en beroligende virkning, hvis du giver dig til at strigle, når du fornemmer, at dyret synes, at det er kommet lige lovligt langt væk hjemmefra. Er dyret vænnet til en beroligende strigle under træningen, kan du også bruge den under selve dyrskuet. Mange gange skal man stå stille længe og der kan det være en god hjælp til at få dyret til at holde sig i ro, hvis man strigler lidt på skulderen eller under hagen.   Når dyrene har vænnet sig til at gå i grime er det en god idé at vænne dem til hunde, heste, barnevogne, balloner, biler, flag, høj musik og hvad man ellers møder på en dyrskueplads. Selvfølgelig lader det sig ikke gøre i praksis, men har naboen et par heste kan du med fordel bede ham om at ride en tur over til din fold, så dyrene kan stifte bekendtskab med de underlige langbenede væsener. Du kan også tage transistoren med ud på folden og spille lidt høj musik.   På dyrskuepladsen er der trængsel, så det er vigtigt at kunne styre sine dyr.   Når dyret kan gå pænt i grime, så begynd at træne øvelsen "stå stille". Det er langt fra så let, som det lyder, men en strigle i hånden, som man lige stryger dem lidt på halsen med kan som regel få de fleste dyr til at nyde et lille ophold uden benbevægelser.   På dyrskuet skal man altid stille op på række ved bedømmelsen. For at kunne lave en lige række er det en næsten uundværlig øvelse at lære dyrene at gå baglæns, så man kan rette op på rækken. Stil dig foran dyret, tryk det på skulderen og pres grimen bagud. Det får de fleste til at flytte sig - i hvert fald når det er øvet et par gange.     Endelig skal dyrene lære at stå lige på benene. Det kan man gøre ved hjælp af en showstick. Er et ben for langt bagud trækker man bag koden med krogen på showsticken og er et ben for langt fremme trykker man med showsticken på huden mellem klovene. Hvis der både er forben og bagben, der skal rettes, så start med det ben, der står længst væk fra dyrets tyngdepunkt først - og det er ikke nødvendigvis det ben, det er lettest at nå derfra hvor du står.     Skal du have ko med kalv med er det vigtigt, at du har trænet, at kalven går på koens højre side. På en dyrskueplads går man altid med uret højre om og med kalven på indersiden, så dommeren kan se den. Der er meget vane i denne øvelse og er du hjemmefra kommet til at træne med kalven på venstre side af koen kan det være helt umuligt at få kalven til at gå på den anden side.     Gå altid to personer med ko og kalv. Den der går med kalven puffer hele tiden blidt til kalven, så den kommer helt tæt på koens højre skulder. Når kalven går tæt ved koens skulder, bliver koen meget roligere og nemmere at trække med. Små kalve lærer hurtigere at gå korrekt, hvis du går bag ved dem, på samme måde som du ville lufte en hund i halsbånd og snor. Lægger du en grime på og forsøger at trække kalven frem går det oftere helt i hårdknude for kalven, fordi den instinktivt sætter sig til modværge og går baglæns. Når kalven har lært at gå ved koens skulder kan du evt. putte en grime på og lære den at blive trukket.   Når kalven er trænet i at blive ved koens skulder, kan koen hele tiden lugte og se sin kalv og opfører sig derved mere roligt.   Der er nogle dyr, der har mere dyrskuetemperament end andre og derfor vil nogle dyr også hurtigere lære at gå pænt i grime og træktov end andre. Alle dyr kan trænes op til at komme på dyrskue, men der er en del, som det ikke er umagen værd at træne og mange som det er synd at udsætte for det nervepres, som det er. Fornemmer du under træningen, at det her nok alligevel ikke går, så er det måske bedre at blive hjemme end at risikere at noget går galt. Nogle gange bliver man dog alligevel overrasket. Det gælder både rolige dyr, som har opført sig eksemplarisk under træningen, men som pludselig tager på vej, når de ankommer til de nye omgivelser og dyr som man under træningen havde været nervøse for om de kunne tåle presset, men som ikke synes at blive synderligt påvirket af alt det nye. Som hovedregel skal du dog regne med, at det er mindst dobbelt så svært at få dyret til at gå pænt på dyrskuepladsen som derhjemme. Derfor skal tingene foregå med lethed på hjemmebane, for at du har en fair chance på udebane.   Inden du tager afsted med dyr skal de også være trænet i at stå bundet i halsrem. På dyrskuepladsen er det som regel kun køer med kalve der får tildelt en bås, mens alle andre står forsvarligt bundet op med halsrem og kæder.   Glem heller ikke at træne dyret i at stå bundet i både grime og halsrem inden det ankommer til dyrskuepladsen.

Avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg