Avl





Avl og avlsarbejde med Skotsk Højlandskvæg


Her kan du finde oplysninger om næsten alt, hvad der er værd at vide indenfor avlsarbejdet med Skotsk Højlandskvæg.

 

Den perfekte Højlænder findes ikke i Danmark, men nogle er tættere på end andre. På de følgende sider kan du få hjælp til at finde ud af, hvad en god ko er.

 

Temperament og farve er de eneste parametre som ikke kan slås op nogen steder. Derudover foretages der registreringer af fødsel, kælvningsforløb, fødselsvægte, 200 dages og 365 dages vægte, slagtekvalitet, eksteriør mm., som alt sammen er med til at sige noget om kvaliteten af et dyr. Der er god grund til at søge efter de bedste dyr, da de bedste dyr er de billigste. Måske ikke i indkøb, men i drift er en god ko billigere, fordi den bl.a. får flere levendefødte kalve, har bedre tilvækst på kalvene (producerer mere kød) og ser bedre ud og du desuden kan opnå en bedre pris for afkom efter en god ko end en dårlig.

 

Er du i tvivl om noget, kan du henvende dig til bestyrelsen.


Avl eller produktion?

De gode avlsdyr er som regel også de bedste produktionsdyr, da du får sundere dyr, der producerer bedre.

Uanset om du bare skal producere kød eller du drømmer om at sælge dit afkom, så er de bedste avlsdyr, dem du bør sætte dine sparepenge i.


Årsjournal og Highland Nyt

I årsjournalen og Highland Nyt finder du også løbende mange gode artikler om avl. Er der noget du gerne vil vide mere om indenfor avl, kan du henvende dig til redaktøren af Highland Nyt og foreslå et emne til Highland Nyt, så finder vi en egnet skribent. Send maíl til redaktør