Køb & salg





Køb og salg


På disse sider kan du købe og sælge Skotske Højlændere, oksekød fra Skotske Højlændere samt tilbehør til kødkvæg


For at kunne annoncere på hjemmesiden skal du være medlem af Avlsforeningen. Det er gratis for foreningens medlemmer at annoncere på hjemmesiden.


Du har mulighed for at vedhæfte pdf-filer med stamtavler samt billeder af dine dyr. Det er som regel en fordel, da der er flere interesserede købere jo flere oplysninger du kan komme med om dyret/dyrene. Dyrene annonceres enkeltvis. Ønsker du at sælge flere dyr er du meget velkommen. 


Sådan opretter du en annonce


Send en mail med oplysninger om dine dyr til salg@highland-cattle.dk og husk at vedhæfte billeder i jpg-format og stamtavle i pdf-format.


Der kan kun annonceres Skotske Højlændere på salgslisten. Dyret behøver ikke at være 100% racerent, men det skal bære racebetegnelsen HLC. Det er kun medlemmer af foreningen, som kan annoncere på salgslisten og du skal være ejer af det dyr, du ønsker at annoncere.


Avlsforeningen

Ønsker du at gøre brug af Avlsforeningens tilbud om at annoncere på hjemmesiden kan du sende en mail til Charlotte Skou.



Give en så fyldestgørende beskrivelse af dyret som muligt. Beskrivelsen kan f.eks. indeholde oplysninger om:

  • Navn
  • Afstamning
  • Farve
  • S-indeks
  • Kåringsresultater
  • Temperament
  • Er dyret tamt, håndterbart, dyrskuevant
  • Størrelse
  • Vægt på dyret (evt. tilvækst)
  • Har den flot pels/pandehår
  • Yver (store/små patter)
  • For køer evt. antal kalve og fødselsegenskaber
  • Er koen/kvien drægtig, så bør du oplyse om dette i annoncen


Og sidst men ikke mindst, så husk at oplyse dine kontaktoplysninger, så køber kan få fat i dig.


Husk på at det er lettere at sælge en ko, hvis du kan sige at den uden problemer eller behov for hjælp har fået en kalv hvert år. Kan du ikke sige det, så er det måske en ko som skal til slagteren frem for at komme til en ny avler.