Kåring

Hvad er en kåring?

Kåring og dyrskue forveksles tit, men en kåring har intet med en dyrskuebedømmelse at gøre. Dyrskue er show og her bedømmes dyrets helhed og dagsformen er altid afgørende for, hvor godt dyret klarer sig. Kåring foregår hjemme i din besætning og her "måler" man dyret igennem for at se, hvor tæt det ligger op ad det dyr, som er det avlsmæssigt bedst tænkelige. Det gør altså intet om dyret har slået et horn skævt som ung af eller har kløet pelsen i stykker, da det kun er de avlsmæssige værdier, der bedømmes.

Hvorfor skal jeg kåre mine dyr?

Selvom man tror at vide, hvilket dyr der er det kønneste i flokken, er det langt fra altid det avlsmæssigt bedste. Du bør derfor få en fagmand til at kåre dine dyr, så du avler på de bedste og bliver bekendt med dine køers svagheder, så du kan vælge en tyr der passer til dem. Kåring fortæller dig, hvor der er kød på dyret, om den har skæve ben og den har en korrekt kropsbygning. Ved at kåre sine dyr kan man dermed sortere dem fra som enten giver for få bøffer, har kort kryds og dermed øget risiko for svære kælvninger eller dårlig benstilling, som gør at den har større risiko for at blive dårligt gående som ældre. Der er jo ingen grund til at sætte en hel masse kalve i verden med "skavanker", hvis man kan kåre sig ud af nogle af dem. 

Ønsker du dine Højlændere bliver kåret skal du gå ind på Dansk Kødkvægs hjemmeside og trykke på "Tilmeldingsskema til kødkvægskåring".

Der kåres 2 gange om året, 2 uger i foråret og 2 uger i efteråret.  Kåringsdommere er Torben Andersen og Carsten Dahl.

Hvilke dyr kåres?

Avlsforeningen anbefaler at alle dyr i besætningerne bedømmes, da det giver det mest retvisende niveau for dyrenes eksteriør i den enkelte besætning og inden for racen. Det enkelte dyr bliver holdt op i mod gennemsnittet for den enkelte besætning og for racen. Hvis for eksempel mange dårlige dyr ikke bedømmes, bliver gennemsnittet ”for højt". Det betyder blandt andet, at de virkelig gode dyr har svært ved at få de høje værdier, de fortjener. Ved besætningsbedømmelser forøges sikkerheden på dyrenes eksteriørindekser og dermed på s-indekserne til gavn både for dyrene selv og for racen.

Avlsforeningen anbefaler:

• At alle tyre kåres 1 år gamle og at avlstyre kåres igen 3-5 år gamle, det anbefales ikke at kåre ældre tyre. (Det er forskelligt ved hvilken alder tyrene falder tilbage i kropsform)
• At alle køer kåres efter første kælvning (mindst én måned fra kælvning) og igen efter tredje kælvning, mens det ikke anbefales at kåre ældre køer. (Det er forskelligt ved hvilken alder køerne falder tilbage i kropsform)
• At kvier over 1,5 år kåres.

Kåring af kvier er foreløbig på forsøgsbasis men kåringen kommer på stamtavlen.

Lineær kåring

Ved lineær kåring laves en beskrivende, ikke vurderende, beskrivelse af et dyr. I de efterfølgende beregninger fremkommer så vurderingen af dyret set i forhold til det eksteriør-ideal racen har beskrevet gennem optimum for de enkelte, beskrevne karakterer, 19 i alt.

Alle egenskaber registreres på en skala fra 1 til 9, hvor 1 og 9 repræsenterer de biologiske yderpunkter, f.eks. smal og bred bov. Du kan se optimum i skemaet til højre. Der findes et antal afvigekoder for egenskaber, der ikke registreres lineært, f.eks. afvigende hornstilling. Se hvad afvigekoderne står for i vedhæftede pdf-fil.

Registreringerne bruges til at beregne tre eksteriørtal, (som er rent fænotypiske), henholdsvis krop/racepræg, muskelfylde og lemmer.

De tre tal vejes sammen i et samlet tal for helhed.

Alle hundyr, der har kælvet og alle tyre over 1 år kan kåres. Det siger sig selv, at deres forudsætninger f.eks. med hensyn til alder, er forskellige. Derfor tages der i beregningerne følgende korrektioner:

For både køer og tyre korrigeres for foderstand og alder, for køer desuden for afstand fra kælvning og for førstekalvskøer for alder ved kælvning.

De eksteriørtal vi får ud er dermed korrigeret, således at vi har

• en ko, der er i 2. kælvning
• en ko, der er 4 måneder fra kælvning
• en ko, der er 28 måneder ved 1. kælvning (kun førstekalvs)
• en ko, der er i foderstand 3 (godt middel) 
• en tyr, der er 24-36 måneder gammel
• en tyr, der er i foderstand 3

Herved skulle eksteriørtallene indenfor race og køn kunne sammenlignes direkte - i alt fald når vi holder os til teorien. Vil du vide mere om korrektioner kan du læse på Dansk Kvægs hjemmeside

Eksteriørtallene er desuden standardiserede i en rent matematisk proces i computeren, således at gennemsnittet for tallene er 80 og spredningen er 5. Det tjekkes jævnligt, om disse tal nu også passer. Er dette ikke tilfældet bliver standardiseringsfaktorerne ændret uden at dette har den store betydning for resultaterne. Der kan dog i enkelte tilfælde ske små ændringer, især for meget højt eller lavt kårede dyr. En spredning på 5 betyder i praksis, at ca. to tredjedele af de kårede dyr vil opnå eksteriørtal mellem 75 og 85.

Valget optimum er et udtryk for racens ønske om idealet for de enkelte karakterer. Det er med andre ord den "skrue", man kan stille på, hvis man ønsker en typeændring eller hvis man konstaterer, at racen er ved at fjerne sig fra det man ønsker (det betyder så til gengæld, at man har kørt med et forkert optimum i et godt stykke tid).

Det er altså er derfor meget vigtigt, at racens avlsledelse holder øje med tendenserne i resultaterne fra den lineære kåring og er parate til at regulere på optimum for de enkelte karakterer, hvis det er nødvendigt.

Omkostninger

Prisen for en besætningsbedømmelse: Grundbeløb 720 kr. + 85 kr. pr. dyr + moms. (priser gældende for 2022).

Avlsforeningen ønsker at støtte interesse og deltagelse i kåring af dyrene. Betingelser for tilskud er:

• Alle køer ældre end 4 år skal være kåret.
• Alle tyre der er fyldt 1 år skal være kåret.
• Kåringen må deles over flere gange indenfor et kalenderår, men der gives kun tilskud til et startgebyr pr. år.
• Der søges om tilskud ved at sende årets fakturaer for kåring til Kassereren.
• Tilskuddet udbetales når alle dyr der opfylder betingelserne for kåring er kåret.
• Det er en forudsætning for støtte, at besætningsejer/-administrator er medlem af avlsforeningen for Skotsk Højlandskvæg og legaliserer avlsforeningen, så denne kan trække og bruge, herunder offentliggøre, alle relevante besætnings- og enkeltdyrsdata fra Kvægdatabasen, f.eks. kåringsresultater.

         Støtten fra Avlsforeningen er:

         Grundbeløbet for besætningskåring,

         og 10 kroner pr. kåret dyr. 

Tilmelding til kåring

Tilmelding til kåring af de forskellige racer vil blive foretaget af medarbejdere hos SEGES – Carsten Dahl og Torben Andersen. Det vil foregå i perioden fra ca. 15. november til 15. april. Vi vil tilstræbe at meddele vores ankomst god tid i forvejen.

For forårskåring er deadline 7. marts, og kåring vil foregå i marts og april. For efterårskåring er deadline ca. 1. november med kåring i sidste halvdel af november og i december.

Tilmelding sker via Dansk Kødkvægs hjemmeside.

Praktiske forhold ved kåring:

Det anbefales at dyrene er bundet ved kåringen. Hvis dyrene går i fangefold eller aflukke på marken skal det være muligt for kåringsdommeren at komme tæt på det enkelte dyr. Underlaget skal være jævnt og tørt, fordi den mest korrekte bedømmelse for lemmer fås, når dyret bedømmes på fast bund.

Legaliseringsskema

Hvert år offentliggøres kåringstal for de dyr som udgør den bedste halvdel, altså alle dem, der bliver kåret med mere end 80 i gennemsnit.

Avlsforeningen må ikke offentliggøre dine kåringsdata uden dit samtykke. For at vi kan vise dine resultater i de kåringshitlister vi viser hvert år i årsjournalen, er det derfor nødvendigt, at du har givet os tilladelse til at indhente oplysninger om dine kåringsresultater.

Du kan hente et legaliseringsskema HER Når du har udfyldt skemaet, mailer du det til Avlsforeningens sekretaer, som så vil sørge for at dine dyr kommer med i opgørelsen i årsjournalen. Har du allerede indsendt legaliseringsskema behøver du ikke at indsende et nyt selvom du på et senere tidspunkt får kåret flere dyr.

Når Avlsforeningen indhenter kåringsdata, får vi dem i en datafil fra SEGES Kvæg. Denne fil indeholder kun kåringsresultater og ikke andre oplysninger fra din besætning.